Er der plads til kage når man træner?


Der er mange, der leder efter opskriften på, hvordan man kommer i god form. Der er nogle, hvor det bare virker som om, at de har virkelig let ved det, hvorimod andre virkelig kæmper med det. Der er også mange, der er forvirrede over, hvad der egentlig skal til før, at man taber sig. Det har også givet anledning til, at der har været rigtig mange forskellige slankekure. Men hvorfor er det, at der er så mange, der har svært ved at tabe sig? Det kan skyldes, at man stiller tingene for sort/hvidt op, hvilket betyder, at man har svært ved at overholde en slankekur. De fleste tager også på, efter de har været på en slankekur, fordi de så igen får adgang til de ”forbudte” fødevarer. Men kan det virkelig passe, at man kan tabe sig, uden at man dropper kagen?

Hvad er opskriften på en god slankekur?

Der er rigtige mange, der har forsøgt at være på den ene slankekur efter den anden. Man får måske tanken med: ”Hvis den her kur ikke virker, så kan det være, at den næste gør”. Det er dét, der driver folk til at prøve nye slankekure. Desværre er det bare sådan, at de fleste tager på, når de har været på slankekur. Det skyldes måske, at de under slankekuren ikke har fået lov til at spise ting som f.eks. kage. Når man så får lov igen, så kan man virkelig føle, at man skal udnytte det.

Glem alt om at glemme kage

Grunden til, at de fleste ikke har succes med at komme på en slankekur, skyldes, at det kræver en livsstilsændring, hvis man skal holde det. Det er klart, at det ikke hjælper meget, hvis man spiser sundt i en måned, hvorefter man går tilbage til den gamle livsstil, som man har taget på af. Det er tilmed vigtigt, at du indstiller dig på en livsstil, som du rent faktisk kan leve med.

Slut med forbudt

Når man kategoriserer flere fødevarer som ”forbudte”, som mange gør med f.eks. kage, når de er på slankekur, så kan det have en psykologiske effekt, at man får mere lyst til det. Det er meget bedre, hvis du i stedet for siger, at du gerne må spise amerikanske pandekager til morgenmad, bare du så ikke spiser is til dessert – eller noget i den retning. Det hele gælder i bund og grund om, at man forbrænder mere, end man indtager. Du kan altså sagtens lave en hjemmelavet brunsvigerkage og spise den, selvom du går op i træning.