Derfor skal du adressere din tandlægeskræk


Tandlægeskræk er noget, mange af os plages af i løbet af vores liv. Skrækken opstår ofte på baggrund af en ubehagelig oplevelse i barndommen og følger os derefter ind i vores voksenår. Det kan betyde at vi ikke kommer til tandlæge, selv når vi faktisk har behov for det. For eksempel springer vi måske de nødvendige eftersyn over, så vi ender med at få rigtigt problemer, som kræver drastisk behandling.

Hvis du lider af tandlægeskræk, er der heldigvis muligheder for at overkomme den. Læs med her, og bliv klogere.

Smertefri behandling som ikke afskrækker

Dengang du var barn, var det sikkert ikke muligt at få smertefri tandbehandling. Der var generelt mange indgreb, som gjorde ondt, og det var heller ikke altid, man var så god til at anvende den rette bedøvelse. Heldigvis har tandlægefaget udviklet sig meget siden dengang, og i dag findes der rigtig mange behandlinger, som slet ikke forårsager smerter og ubehagelige oplevelser.

Generelt er det en god ide at ringe og tale med tandklinikken. De vil ofte kunne hjælpe dig med at få en bedre oplevelse, end du har regnet med. Selv en tandrensning kan være slem for nogle, fordi den rent faktisk kan være årsag til en mængde ubehag. Det behøver dog ikke være sådan, så det handler bare om at formulere din frygt og finde det rettes sted. Om det så er en tandlæge i Rødovre eller Horsens, er der mulighed for at få god og smertefri behandling.

Tandlæger som har styr på psykologien

Man er blevet langt bedre til at fokusere på patientens velbefindende i løbet af tandlægeuddannelsen. Hvor det engang handlede udelukkende om de medicinske kundskaber, er der i dag også fokus på, at tandlægen for så vidt muligt skal undgå dårlige oplevelser for patienten. Rent faktisk lærer de nye tandlæger ligefrem, hvordan de skal hjælpe patienter med tandlægeskræk. Det er en stor fordel for dig, hvis det er noget, du er plaget af.

Du kan dog også sagtens finde ældre tandlæger, som er gode til at håndtere tandlægeskræk. Der udbydes nemlig kurser, som lærer dem nye teknikker til at sikre patienten det bedst mulige tandlægebesøg. Det er en fordel både for dig og for tandlægen, for det betyder, at du muligvis kommer over din skræk, og at du så kommer igen. Derfor er de fleste tandlæger villige til at inddrage det psykologiske aspekt af behandlingen. Det er nemlig rarest at have glade, trygge patienter.