Undgå at få ondt i nakken, når du arbejder ved din bærbare computer


I denne tid, hvor mange arbejder fra hjemmet og primært på deres bærbare, kommer det ikke bag på en, at mange sandsynligvis får ondt i nakken. En 8 timers arbejdsdag foran bærbaren gør, at man lige skal sørge for at forebygge nakkesmerter.

Det mest simple du kan gøre for at undgå at få ondt i nakken, er at tage pauser fra din skærm (også kaldet skærmpauser) en gang i timen eller hver halve timer. Her skal du lave nakkeøvelser og gå lidt rundt i dit hus eller din lejlighed. En anden fordel ved at tage regelmæssige pauser er, at dine øjne også får en pause. Sidder man for længe foran computeren, bliver man hurtigt træt, og det kan i visse tilfælde også gå ud over dit syn.

Køb en docking station

Det kan være en fordel for dig at købe en docking station til din computer. Dette gør sig selvfølgelig kun gældende, hvis du arbejder fra en bærbar computer. Formålet med en docking station er meget simpelt: Du får muligheden for at tilslutte flere skærme til din computer, og du skal ikke bøvle med en masse kabler, hver gang du kommer hjem eller ind fra stuen og skal sidde på “kontoret”.

 

For at vælge en docking station, skal du kigge på, hvad du har af hardware derhjemme. Har du eksempelvis 2 skærme liggende med HDMI, så skal din docking station understøtte HDMI. Er det derimod DisplayPort eller noget helt tredje, så skal du være ekstra opmærksom. Derefter skal du spørge dig selv om, hvad du vil tilslutte. Kører du trådløs mus og tastatur og skal derfor kun bruge én USB port på det – eller skal du bruge to til det formål? Du kan hurtigt løbe tør for USB porte i din docking station, hvis du ikke planlægger på forhånd.

 

For nogen kan det også være smart, hvis docking stationen understøtter SD kort eller andre kort. Dette er meget populært blandt fotografer. Understøtter din computer ThunderBolt, bør du altid købe en docking station med ThunderBolt. Det er meget hurtigere end USB-C, og hvis du eksempelvis ønsker at overføre store filer til din ThunderBolt harddisk eller SSD, så går det meget hurtigere.

 

Hvis du ikke allerede har en skærm til docking station, så bør du købe en eller to med DisplayPort frem for HDMI. HDMI er næsten ikke standarden længere, og hvis du virkelig vil fremtidssikre dit køb, bør du kigge hen mod USB-C skærme eller Mini DisplayPort. Der er mange forskellige muligheder, og visse docking stations understøtter flere typer samtidig. Sørg for at matche skærme og docking station, før du køber det førstnævnte eller sidstnævnte.

 

Docking stations er ikke meget dyre, og de kan købes for omkring 1000 kroner. Pengene er godt givet ud, fordi du får lavet meget mere i løbet af dagen. Du kan også prøve at køre med en docking station i nogle dage og se, om det er noget for dig.