4 hurtige tips til at blive mere sund


Vil du gerne have en lidt sundere livsstil, men er du ikke sikker på, hvilke knapper du skal skrue på for at komme i mål med det, kan du med fordel følge disse fire hurtige tips til en sundere hverdag.

 

Det er alle nemme tips, som du nemt kan efterleve. Det handler ikke om at have mange penge eller at bruge 12 timer om dagen i et fitnesscenter. Alle kan være med her.

 

Sundhed handler også om træning af hjernen og det gøres bedst med en ny uddannelse. Prøv en fysisk lederuddannelse eller tag et online-kursus – begge dele vil gøre godt for sundheden i hjernen.

Bevæg dig mere i dagligdagen

Det første tip vi kommer ind på her er at bevæge dig noget mere i din dagligdag. Rigtig mange af os har stillesiddende arbejde enten i en bil, foran en computer eller ved en kasse i et supermarked. Og det giver altså ikke særlig meget bevægelse i løbet af en hverdag.

 

Derfor kan det være en rigtig god idé at få nogle gode vaner ind i din dag, hvor du får rørt dig, gået nogle skridt og dyrket noget motion, selvom du ellers har stillesiddende arbejde. Hvis du har mulighed for det, kan det endda være en god idé at søge et job, hvor du får mere bevægelse i din hverdag. Det er en rigtig god måde at dyrke en sundere livsstil på.

Meld dig ind i et fitnesscenter

Selvom det godt kan virke som en kliche, kan det dog trods alt være en god idé at melde dig ind i et fitnesscenter.

 

Selvom mange ikke formår at holde deres abonnement ved lige, når de melder sig ind i et motionscenter, betyder det ikke, at du ikke kommer til at bruge det. Det er bare en nem og effektiv måde at få rørt kroppen på, og det kræver ikke meget mere end en times tid et par gange om ugen for at få den nødvendige motion.

Skær læskedrikke ud af dit liv

Derefter kan det også være en god idé at kigge lidt på, hvad du indtager af væske i løbet af en almindelig dag. Alt for mange danskere har det med at drikke alt for lidt vand.

 

Overraskende mange lever af sodavand, energidrikke, kaffe og te. Er du en af dem, der ikke får drukket nok vand i din hverdag, og har du det med at drikke lidt for meget sodavand og energidrikke, er det en god idé at få skåret det ud af dit liv og begynde at drikke noget mere postevand.

Gør det sjovt at dyrke motion

Sidst, men ikke mindst, kan det være en rigtig god idé at finde en måde at dyrke motion på, som du synes er sjov. Hvis du eks. ikke er glad for at komme ned i et fitnesscenter, er det en god idé at finde en sportsgren eller andet, som du har det sjovt med at dyrke i stedet for.

 

Det spiller ikke den store rolle, hvilken form for motion du dyrker, men mere at du rent faktisk får det gjort. Er du mere til at spille tennis, fodbold eller badminton, er det meget bedre at dyrke det, i stedet for at kæmpe med motion, du på ingen måde nyder at dyrke.